Home 5 Erhversvsuddannelser 5 Teknisk 5 Data- og kommunikationsuddannelsen

Data og Kommunikation

Uddannelsen for dig, der vil skabe fremtidens digitale løsninger.

Vigtigt at vide

Varighed

4 1/2 år

EUX

Ja EUX er en erhvervsuddannelse, som du kombinerer med boglige fag på gymnasialt niveau. Du får det bedste fra to verdener – praktik og teori – og står bagefter med masser af muligheder.
Det er uddannelsen for dig, der gerne vil have hænderne i det praktiske – men samtidig vil holde døren åben for flere muligheder i fremtiden.

Skolehjem

Økonomi

SU og elevløn

Grundforløb 1

Start: 11.08.2026

Grundforløb 2

Start:19.01.202611.08.2026

Hovedforløb

Startdato følger din individuelle uddannelsesplan

Er du klar til at søge ind?

Datateknikerelev-historie

Christian fortæller om jobbet som datatekniker

Hør Christian fortælle mere om, hvordan en dag på jobbet som datatekniker kan se ud.

Jeg synes, det er fedt, at mit arbejde resulterer i, at vores kunder har en meget nemmere hverdag.

— Christian, tidligere elev på data- og kommunikationsuddannelsen

Kontakt os

Intet spørgsmål er for småt – vi hjælper dig i gang

Navn Efternavn

Navn Efternavn

Uddannelseschef

Navn Efternavn

Navn Efternavn

Vejleder

Om uddannelsen

Du lærer at udvikle og forbinde digitale løsninger – fra servere og netværk til grøn IT, sikkerhed og fremtidens teknologi.

Uddannelsens opbygning og indhold

Få her et overblik over, hvordan uddannelsen er opbygget, og en introduktion til de enkelte forløb.
Grundforløb 1
Fagretning: Byggeri, Strøm og IT.

Kan du lide at bruge hænderne – og samtidig udfordre dit hoved? På Grundforløb 1 får du lov til at bygge, skabe og tænke i løsninger, der kan mærkes i virkeligheden. Du arbejder med projekter som ”byg en by”, hvor du og dit hold opfører små huse helt fra bunden med alt fra strøm i væggene til smart IT-styring. Her får du en forsmag på fremtidens byggeri og oplever, hvordan samarbejde og faglighed går hånd i hånd. Det er din chance for at prøve kræfter med fag som murer, tømrer, elektriker og IT-supporter – og opdage, hvor dine talenter kan føre dig hen. Fagretningen udbydes både som EUD og EUX.

Grundforløb 2
Grundforløb 2 varer 20 uger og giver dig de grundlæggende færdigheder, du skal bruge som kommende datatekniker. Her lærer du at opsætte og installere IT-systemer, fejlsøge og reparere netværk samt arbejde med softwareløsninger og sikkerhed. Du får indblik i alt fra IP-adresser og VPN til servere og WAN-netværk. Undervisningen veksler mellem teori og praksis, så du både træner tekniske færdigheder og lærer at forstå, hvordan IT understøtter virksomheder og brugere i hverdagen. Efter 20 uger er du klædt på til at begynde din læretid på hovedforløbet – og til at tage næste skridt ind i en branche i rivende udvikling.
Hovedforløbet
På hovedforløbet fortsætter du din udvikling mod at blive faglært inden for data og it. Forløbet veksler mellem skoleophold og oplæring i din praktikvirksomhed, så du både får styrket din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder. På EUC Nordvest kan du tage både GF1 og GF2, men selve hovedforløbet skal du gennemføre på en anden erhvervsskole. Her afslutter du din uddannelse med en svendeprøve – og står derefter klar til et arbejdsliv i en branche i rivende udvikling, hvor du kan være med til at skabe og sikre de digitale løsninger, som fremtiden bygger på.
OPU: Praktik i udlandet

Drømmer du om at tage dit fag med ud i verden?

Med OPU-ordningen kan du tage en del af din praktik i en virksomhed i udlandet – mens du stadig er under uddannelse. Du beholder din danske elevløn og arbejder under danske vilkår, men får chancen for at bruge dit fag i en ny kultur og hverdag. Opholdet giver dig både faglig og international erfaring samtidig med, at du styrker dine sprogkundskaber og dit CV. Og så får du ikke mindst en oplevelse for livet.
Lyder praktik i udlandet som noget for dig? Så kontakt en af skolens OPU-koordinatorer for yderligere information.

Erasmus+
Vil du prøve dit fag i udlandet i en kortere periode?

Med Erasmus+ kan du komme i praktik i en virksomhed eller på skoleophold i et andet europæisk land i 2–6 uger – mens du stadig går på din erhvervsuddannelse.

Du får ikke løn under opholdet, men du får et stipendium fra EU, der hjælper med at dække udgifter til rejse, mad og ophold.

Er du på skoleophold deltager du i undervisningen på lige fod med skolens øvrige elever. Er du i praktik i en virksomhed, arbejder du under lokale forhold og bliver en del af hverdagen i virksomheden – en unik chance for at opleve dit fag på en ny måde.

Et Erasmus+-ophold giver dig nye erfaringer, styrker dit sprog og dit CV – og du kommer hjem med både faglig udvikling og oplevelser for livet. Lyder et kortere praktik- eller skoleophold i udlandet som noget for dig? Så ræk ud til din kontaktlærer og hør mere om mulighederne. 

Karrieremuligheder
Som faglært inden for data og kommunikation kan du arbejde i IT-virksomheder, hos internetudbydere, i større organisationer eller som tekniker i felten. Du kan fx arbejde med netværk, servere, sikkerhed eller kommunikationssystemer.
Nogle vælger at starte egen virksomhed med IT-support eller rådgivning.

Vil du læse videre, kan du fx blive IT-teknolog, datatekniker, netværksteknolog eller tage et adgangskursus og læse videre til ingeniør.
Branchen udvikler sig hele tiden – så du får et job, hvor der altid er brug for dygtige og nysgerrige teknikere.

Hverdagen

Få et glimt af stemningen hos os

Adgangskrav

Der er forskellige adgangskrav, alt efter hvor gammel du er, og om du kommer direkte fra 9./10. klasse eller starter senere.

  • Går du i 9. eller 10. klasse, skal du opfylde krav til karakterer og uddannelsesparathed.
  • Er du under 25 år, men kommer du ikke direkte fra grundskolen, gælder andre regler.
  • Er du over 25 år, går din vej ind i erhvervsuddannelserne via EUV (Erhvervsuddannelser for voksne).

Nice to know

Praktisk info

Studie- og ordensregler

Du bedes sætte dig ind i skolens studie- og ordensregler inden du starter dit skoleophold på EUC Nordvest. Åben nedenstående link og læs om reglerne:

Studie- og ordensregler for erhvervsuddannelserne.

Læreplads

Mangler du hjælp til at finde en læreplads?
Så er det vores vejlederteam, Stifinderen, du skal tage fat i. Dem møder du allerede på GF1 og GF2, hvor du kommer på kursus i lærepladssøgning.
De ved præcis, hvad der skal til for at lande en læreplads – og de deler gerne deres bedste tips til ansøgninger, samtaler og kontakt til virksomheder.
Samtidig har de et stærkt netværk i det lokale erhvervsliv, så langt de fleste elever finder en læreplads, inden de starter på hovedforløbet – læs mere på Stifinder.

Skolehjem
Flyt hjemmefra – uden at være alene.

På EUC Nordvests skolehjem får du en tryg og sjov start på livet væk hjemmefra. Her bor du side om side med andre unge, der også er under uddannelse, så du er en del af et fællesskab fra dag ét.

Du bor på et 2-mandsværelse med eget bad og toilet. Nogle gange deler du værelse, andre gange får du det for dig selv – det afhænger af, hvor mange elever der er indlogeret.

I hverdagen er der fuld kost og logi, gratis internet, lektiehjælp når du har brug for det – og voksne, som altid er klar til at hjælpe. Men skolehjemmet handler ikke kun om tryghed, det handler også om fællesskab. Her kan du hygge dig med de andre til billard, bordtennis, minigolf, musik, sportsturneringer eller sociale arrangementer.

Du får desuden adgang til Thy Hallens motionscenter med rabat, gratis svømning to gange om ugen og bowling én gang om ugen.

Kort sagt: På skolehjemmet i Thisted bliver det at flytte hjemmefra både overskueligt, sjovt og fuld af oplevelser.

Lyder skolehjemmet som noget for dig? Så kontakt skolehjemsleder Michael H. Thomsen på tlf. 3010 6541 eller mail: mht@eucnordvest.dk.

Læs mere om skolehjemmet her.

Brobygning
Når du er i brobygning hos Strøm og IT, får du en forsmag på, hvad man arbejder med på elektrikeruddannelsen og på uddannelserne inden for Data og Kommunikation. Du får indblik i, hvordan uddannelserne er opbygget, hvordan en skoledag kan se ud, og hvad du kan forvente, når du skal i lære i en oplæringsvirksomhed.

Naturligvis skal du også prøve kræfter med fagene i praksis. I 8. klasse har vi typisk kun en dag sammen, så her arbejder du med en mindre opgave inden for el-arbejde og PC-hardware. I 9. og 10. klasse har vi flere dage, og derfor kan vi gå mere i dybden – fx med el-installationsarbejde, programmering og PC-hardware.

Opgaverne giver dig en realistisk fornemmelse af, hvordan vi arbejder i fagene, og hjælper dig med at finde ud af, hvilken uddannelsesretning der passer bedst til dig.

Elevrådet – din stemme på skolen
Som elev på EUC Nordvest har du mulighed for at få indflydelse på din skole gennem elevrådsarbejdet.
Hver afdeling har sit eget elevråd, hvor elever og ledelse sammen arbejder med trivsel, skolemiljø og gode idéer til hverdagen.

Fra de lokale elevråd vælges repræsentanter til Hovedelevrådet, hvor alle afdelinger mødes sammen med skolens ledelse – heriblandt direktøren – for at drøfte større emner på tværs af hele skolen.

Elevrådene er din vej til at blive hørt og være med til at gøre en forskel for både dig selv og dine medstuderende.

Kantinen

I vores kantiner kan du nyde frisklavet mad med fokus på god smag, kvalitet og sæsonens råvarer. Menuen byder hver dag på lune retter, sandwich, salater og snacks. Læs mere om vores kantiner hér

Lektiehjælp
Du kan altid få støtte til lektier, opgaver og afleveringer, så du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt. Nogle af EUC Nordvests afdelinger har faste lektiecaféer, mens andre tilbyder individuel lektiehjælp i specifikke fag.

Har du brug for lektiehjælp eller vil du vide mere? Tal med din underviser – så finder I sammen en løsning, der passer til dig.

Studiekort
Som elev på en ungdomsuddannelse hos os har du mulighed for at få et digitalt studiekort i Studica-appen.

Med studiekortet kan du få rabat mange steder – både i lokalområdet og i resten af landet.
Det er ikke alle butikker, caféer eller seværdigheder, der skilter med studierabat, så husk altid at spørge, om der er studierabat, inden du betaler.

Ungdomskort (gratis transport)

Som elev på en ungdomsuddannelse kan du søge om et Ungdomskort, der giver dig gratis transport mellem din bopæl og dit uddannelsessted.

Med kortet kan du desuden rejse frit i den takstzone, du bor i.
Husk at søge i god tid, inden du starter på din uddannelse.

Du kan læse mere og bestille kortet på ungdomskort.dk.

Læsevejledning og pædagogisk støtte

På EUC Nordvest skal alle elever – uanset forudsætninger – have mulighed for at lykkes. Derfor tilbyder vi målrettet støtte til dig, der har brug for lidt ekstra hjælp til at komme godt gennem din uddannelse.

Hvis du i forbindelse med optagelsen har oplyst, at du er ordblind eller har en diagnose, der kræver særlig hensyntagen, indkalder vi dig til en samtale, så vi kan få søgt relevant støtte hjem allerede inden skolestart. Du kan også blive tilbudt undervisning i brugen af hjælpemidler i sommerferien, så du er klar fra første dag.

Alle elever gennemfører en sprogscreening inden for de første to uger på skolen. Viser den tegn på udfordringer, laver vi en opfølgende ordblindetest, så vi hurtigt kan sætte den rigtige indsats i gang – uanset om du har en dokumenteret diagnose eller ej.

Vores læsevejledere kan hjælpe med støtte til fx:

  • ordblindhed, talblindhed, ADHD og autisme
  • sprog- og talscreening
  • ordblindetest og læse-/skrivekurser
  • ansøgning og vejledning i brug af IT-hjælpemidler
  • ansøgning og afvikling af Specialpædagogisk Støtte (SPS)
  • vejledning i studieteknik og deltagelse i lektiecafé

Kort sagt: Vi hjælper dig med at finde de redskaber og den støtte, du har brug for – så du får de bedste muligheder for at lykkes med din uddannelse.

Er du i tvivl om noget – eller har du brug for hjælp – så tag fat i vores læsevejleder:

Birgitte Østergaard Jensens
bj@eucnordvest.dk

Lokale undervisningsplaner

Er du klar til at søge ind?

Ved du endnu ikke, hvad du vil være?

Vi hjælper dig med at finde retningen.

Uddannelsessteder

Nykøbing Mors

Nordic Food College

Ernæringsassistent ∙ Gourmetslagter ∙ Bager og konditor ∙ Tjener ∙ Gastronom ∙ Landmand ∙ Anlægsgartner
Læs mere
Thisted

Auto

Personvognsmekaniker ∙ Lastvognsmekaniker ∙ Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen ∙ Bådmekaniker
Læs mere