Home 5 Gymnasiale uddannelser 5 HHX 5 Fjerritslev Handelsgymnasium

Fjerritslev Handelsgymnasium

FÆLLESSKAB ∙ FAGLIGHED ∙ FREMTID

Fjerritslev Handelsgymnasium er en integreret del af Fjerritslev Gymnasium og ligger under samme tag som både STX og HF. Samlet er vi omkring 300 elever, der skaber et aktivt studiemiljø med fællesskab på tværs af klasser og uddannelser. Handelsgymnasiet har ca. 100 elever, og er dermed et overskueligt og trygt gymnasium, hvor alle kender alle, og hvor der er tæt kontakt mellem elever og lærere. Her får du det bedste fra to verdener: Nærheden i det små og mulighederne i det store.

Vigtigt at vide

Varighed

3 år

Opstart

11. august 2026

Skovbrynet 9, 9600 Fjerritslev Find vej

Økonomi

SU

Administration
Mandag–Torsdag fra 07:30–15:30
Fredag fra 07:30–14:00
Hovednummer: +45 99 19 19 19

Er du klar til at søge ind?

HHX-elever fortæller

Derfor Fjerritslev Handelsgymnasium.

Hør Nikolaj og Lærke fortælle om nogle af de mange gode grunde til at vælge Fjerritslev Handelsgymnasium.
Kontakt os

Intet spørgsmål er for småt – vi hjælper dig i gang

Navn Efternavn

Navn Efternavn

Uddannelseschef

Navn Efternavn

Navn Efternavn

Vejleder

Om uddannelsen

På HHX er undervisningen virkelighedsnær og case-baseret. Teorien kobles til praksis gennem spændende virksomhedscases, som belyses fra flere vinkler – ofte på tværs af fag. Her arbejder du ikke kun med teori, men anvender den aktivt i praksis.

Fagene

Du har både almene fag og erhvervsrettede fag, der knytter sig til økonomi og samfund – fx Virksomhedsøkonomi, Afsætning, Samfundsfag og Erhvervsjura. Du er selv med til at tone din uddannelse gennem valg af studieretning og valgfag, så den passer til dine interesser.

Erhvervscase

Erhvervscase er et obligatorisk og tværfagligt forløb, hvor du arbejder med afsætning og virk­somhedsøkonomi i praksis. I grupper løser I virke­lige virksomheders udfordringer ved at analysere problemer og udvikle kreative, fagligt funderede løsninger. Undervejs opnår du en dybere forståelse af erhvervslivet og lærer at samarbejde, tænke nyt og omsætte viden til handling.

Studieture

Vi er vilde med studieture, hvor faglighed og oplevelser går hånd i hånd. Nogle ture varer kun en dag, andre strækker sig over flere uger – men hver gang rykker vi ud af klasselokalet og ind i den virkelige verden. Her oplever du både kultur, erhvervsliv og fællesskab på en helt ny måde. Hvilke destinationer, der er i spil, kan variere fra år til år, ligesom dit valg af studieretning også kan have indflydelse på mulighederne.

OPU: Praktik i udlandet

Efter din studentereksamen kan du tage et års praktik i en virksomhed i udlandet. OPU-opholdet kan indgå som en del af en handels- eller kontoruddan­nelse, så du både får internationale erfaringer og bygger videre på dine faglige mål. Samtidig styrker du dit CV og får et værdifuldt forspring på arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. Gennem opholdet vil du blive udfordret både fagligt og personligt, samtidig med at dine sprogkom­petencer styrkes – og du får en oplevelse for livet!

Muligheder med en HHX

Med en HHX får du adgang til knap 145 videregående uddannelser – fra universiteter til professionshøjskoler og erhvervsakademier. Mulighederne er mange, men det afgørende er, hvad du drømmer om. HHX giver dig adgang til videreuddannelser inden for jura, økonomi, kommunikation og sprog – og karriereveje fra advokat, lærer, politibetjent og revisor til journalist, økonomidirektør, jordmoder og ejendomsmægler – måske endda en karriere som iværksætter. Én ting er sikkert: Med en HHX får du et stærkt springbræt til fremtiden.

Undervisningsplaner
Studieplaner for skoleåret 2023-2024
Studieområdets 7 forløb

Link til studieplan for studieområdets 7 forløb

Fælles for 1.g er Almen Sprogforståelse og Økonomisk Grundforløb

Link til studieplan Almen Sprogforståelse 

Link til studieplan Økonomisk Grundforløb

Fælles for 2.g er Erhvervscase

Link til studieplan Erhvervscase

Studieplan for 1.g

Link til studieplan for 1gf2123

Studieplan for 2.g

Link til studieplan for 2gf2123

Link til studieplan for 2gf2223

Studieplan for 3.g

Link til studieplan for 3gf3122

Undervisningsbeskrivelser

Skoleåret 2025

Undervisningsbeskrivelse

Studiemiljø

Din studietid handler ikke kun om bøger og karakterer – men også om fællesskab og sjove oplevelser.

På Fjerritslev Handelsgymnasium kan du glæde dig til store begivenheder som Klassedysten, den årlige musical, skitur, gallafest og et brag af en dimissionsfest. Herudover er der masser af andre arrangementer i løbet af skoleåret, fx fodboldcafé, LAN-party, volley-turnering, FG Fit og – ikke at forglemme – de hyggelige fredagscaféer og legendariske Bacchusfester, som sammen med de øvrige aktiviteter skaber et stærkt fællesskab og masser af gode minder.

Mulighed for at booke en personlig rundvisning eller samtale

Kom og oplev skolen – book din rundvisning hér

Følg Fjerritslev Handelsgymnasium på SoMe

Nice to know

Praktisk info

Studie- og ordensregler
Studiekort
Som elev på en ungdomsuddannelse hos os har du mulighed for at få et digitalt studiekort i Studica-appen.

Med studiekortet kan du få rabat mange steder – både i lokalområdet og i resten af landet.
Det er ikke alle butikker, caféer eller seværdigheder, der skilter med studierabat, så husk altid at spørge, om der er studierabat, inden du betaler.

Ungdomskort (gratis transport)

Som elev på en ungdomsuddannelse kan du søge om et Ungdomskort, der giver dig gratis transport mellem din bopæl og dit uddannelsessted.

Med kortet kan du desuden rejse frit i den takstzone, du bor i.
Husk at søge i god tid, inden du starter på din uddannelse.

Du kan læse mere og bestille kortet på ungdomskort.dk.

Lektiehjælp
Du kan altid få støtte til lektier, opgaver og afleveringer, så du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt. Nogle af EUC Nordvests afdelinger har faste lektiecaféer, mens andre tilbyder individuel lektiehjælp i specifikke fag.

Har du brug for lektiehjælp eller vil du vide mere? Tal med din underviser – så finder I sammen en løsning, der passer til dig.

Læsevejledning og pædagogisk støtte

På EUC Nordvest skal alle elever – uanset forudsætninger – have mulighed for at lykkes. Derfor tilbyder vi målrettet støtte til dig, der har brug for lidt ekstra hjælp til at komme godt gennem din uddannelse.

Hvis du i forbindelse med optagelsen har oplyst, at du er ordblind eller har en diagnose, der kræver særlig hensyntagen, indkalder vi dig til en samtale, så vi kan få søgt relevant støtte hjem allerede inden skolestart. Du kan også blive tilbudt undervisning i brugen af hjælpemidler i sommerferien, så du er klar fra første dag.

Alle elever gennemfører en sprogscreening inden for de første to uger på skolen. Viser den tegn på udfordringer, laver vi en opfølgende ordblindetest, så vi hurtigt kan sætte den rigtige indsats i gang – uanset om du har en dokumenteret diagnose eller ej.

Vores læsevejledere kan hjælpe med støtte til fx:

  • ordblindhed, talblindhed, ADHD og autisme
  • sprog- og talscreening
  • ordblindetest og læse-/skrivekurser
  • ansøgning og vejledning i brug af IT-hjælpemidler
  • ansøgning og afvikling af Specialpædagogisk Støtte (SPS)
  • vejledning i studieteknik og deltagelse i lektiecafé

Kort sagt: Vi hjælper dig med at finde de redskaber og den støtte, du har brug for – så du får de bedste muligheder for at lykkes med din uddannelse.

Er du i tvivl om noget – eller har du brug for hjælp – så tag fat i vores læsevejleder:

Bente Lykke
bly@eucnordvest.dk

Studievejledning – din støtte gennem studietiden

Undervejs i gymnasiet kan der opstå spørgsmål, udfordringer eller tvivl – både om fag, trivsel og fremtidsplaner. Studievejlederne er her for at hjælpe dig med at finde retning og balance, så du kan få mest muligt ud af din uddannelse.

Du kan tage fat i studievejledningen, hvis du fx:

  • Har brug for sparring om faglige udfordringer eller fravær
  • Overvejer ændringer i dit uddannelsesforløb
  • Gerne vil have hjælp til at planlægge tiden bedre
  • Har personlige bekymringer, der påvirker skolen
  • Vil tale om dine muligheder efter gymnasiet

Vores studievejledere har naturligvis tavshedspligt.

Din studievejleder på Fjerritslev Handelsgymnasium
På HHX i Fjerritslev er det Peter Neumann, der er din studievejleder. Du finder Peter i lokale 1.55 og 1.58c. Du kan også kontakte ham via Lectio, via mail pn@fjerritslev-gym.dk eller du kan ringe direkte til ham på telefon 9123 0867.

Her skal der ikke indsættes medarbejderkort, da denne vejleder er ansat af Fjerritslev Gymnasium og ikke af os.

Studievalg Danmark
I løbet af din gymnasietid vil du også møde Studievalg Danmark, som hjælper med vejledning om videregående uddannelser og karrierevalg.

På Fjerritslev Handelsgymnasium er det Jannie Rosendal Brunø fra Studievalg Danmark – Center Nordjylland, du møder. Jannie holder oplæg på skolen om uddannelsessystemet, ansøgning og optagelse – og du kan altid booke en personlig samtale, hvis du vil tale om dine planer, spørgsmål eller tvivl om fremtiden.

Du kan booke en tid hos Jannie her: Book.studievalg.dk

Elevrådet – din stemme på skolen
Som elev på EUC Nordvest har du mulighed for at få indflydelse på din skole gennem elevrådsarbejdet.
Hver afdeling har sit eget elevråd, hvor elever og ledelse sammen arbejder med trivsel, skolemiljø og gode idéer til hverdagen.

Fra de lokale elevråd vælges repræsentanter til Hovedelevrådet, hvor alle afdelinger mødes sammen med skolens ledelse – heriblandt direktøren – for at drøfte større emner på tværs af hele skolen.

Elevrådene er din vej til at blive hørt og være med til at gøre en forskel for både dig selv og dine medstuderende.

Fjerritslev College

Fjerritslev College får du meget mere end et sted at bo – du bliver en del af et levende ungdomsmiljø i efterskolelignende rammer, lige ved siden af Fjerritslev Handelsgymnasium. Her får du din egen ungdomsbolig, som du kan indrette, præcis som du vil. Samtidig har du adgang til et stort fælleshus med køkken, opholdsrum og vaskefaciliteter, hvor du kan hygge dig med de andre elever til fællesspisning, brætspil, aftenhygge eller udflugter. Som college-elev kan du frit bruge Fjerritslev Motionscenter, svømmehal, idrætshal, multibane og gymnasiets mountainbikes – og du kan deltage i en masse aktiviteter inden for musik, sport, Esport, fredagscaféer og fester. Du får også en nøglebrik til gymnasiet, så du kan bruge fx musiklokalet eller Esportslokalet efter skoletid og i weekenderne. Der er desuden en madordning, hvor du for 600 kr. om måneden får morgenmad på college og frokost i gymnasiets kantine med et bredt udvalg af retter. Kort sagt: På Fjerritslev College får du både dit eget sted og masser af muligheder for fællesskab, aktiviteter og oplevelser sammen med andre unge. Vil du høre mere om mulighederne på Fjerritslev College, er du velkommen til at kontakte college-pædagog Esben Kold Knudsen på telefon 5210 1135 eller via mail: ek@fjerritslev-gym.dk.

Brobygning
Når du er i brobygning på HHX, får du et godt indblik i, hvordan det er at være elev på handelsgymnasiet. Du hører om hverdagen på skolen og får et indtryk af vores studiemiljø med fx studierejser, virksomhedsbesøg, lektiecafé, elevråd, sportsarrangementer, fredagscaféer og fester.

Det vigtigste er dog, at du får en introduktion til vores fag – mange af dem vil sikkert være helt nye for dig. Du stifter bl.a. bekendtskab med fag som jura, økonomi og afsætning og får lov til at se, hvordan vi arbejder med virkelige problemstillinger i undervisningen.

I 8. klasse er brobygningen især elevstyret, så du får rig mulighed for at høre direkte fra vores elever, hvordan de oplever fagene, uddannelsen og livet på skolen.

I brobygningsforløbet for 9. og 10. klasse graver vi et spadestik dybere og præsenterer dig for en bredere palet af vores fag. Her får du en mere detaljeret indsigt i de enkelte fag og mulighed for selv at prøve kræfter med dem i praksis.

Ved du endnu ikke, hvad du vil være?

Vi hjælper dig med at finde retningen.

Uddannelsessteder

Nykøbing Mors

Nordic Food College

Ernæringsassistent ∙ Gourmetslagter ∙ Bager og konditor ∙ Tjener ∙ Gastronom ∙ Landmand ∙ Anlægsgartner
Læs mere
Thisted

Auto

Personvognsmekaniker ∙ Lastvognsmekaniker ∙ Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen ∙ Bådmekaniker
Læs mere