Home 5 Gymnasiale uddannelser 5 HHX 5 Morsø Handelsgymnasium

Morsø Handelsgymnasium

FÆLLESSKAB ∙ FAGLIGHED ∙ FREMTID

Vi er tæt på vores elever, og vi har fokus på den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Hos os skal alle – uanset forudsætninger – opleve succes. Morsø Handelsgymnasium har til daglig ca. 200 elever. Vi er ikke større, end at alle kender alle, og det giver en god, tæt relation både eleverne imellem, men også undervisere og elever imellem. Vi bor under samme tag som Business Nordvest, STX og HF, så samlet set er der i alt ca. 700 elever, der bidrager til et godt og aktivt studiemiljø.

Vigtigt at vide

Opstart

11. august 2026

Varighed

3 år

Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing Mors Find vej

Økonomi

SU

Sportsmiljø

Administration
Mandag–Torsdag fra 07:30–15:30
Fredag fra 07:30–14:00
Hovednummer: +45 99 19 19 19

Er du klar til at søge ind?

HHX-elev fortæller

Derfor Morsø Handelsgymnasium.

Hør Christoffer og Agnes fortælle om nogle af de mange gode grunde til at vælge Morsø Handelsgymnasium.
Kontakt os

Intet spørgsmål er for småt – vi hjælper dig i gang

Navn Efternavn

Navn Efternavn

Uddannelseschef

Navn Efternavn

Navn Efternavn

Vejleder

Om uddannelsen

På HHX er undervisningen virkelighedsnær og case-baseret. Teorien kobles til praksis gennem spændende virksomhedscases, som belyses fra flere vinkler – ofte på tværs af fag. Her arbejder du ikke kun med teori, men anvender den aktivt i praksis.
Fagene
Du har både almene fag og erhvervsrettede fag, der knytter sig til økonomi og samfund – fx Virksomhedsøkonomi, Afsætning, Samfundsfag og Erhvervsjura. Du er selv med til at tone din uddannelse gennem valg af studieretning og valgfag, så den passer til dine interesser.
Erhvervscase
Erhvervscase er et obligatorisk og tværfagligt forløb, hvor du arbejder med afsætning og virk­somhedsøkonomi i praksis. I grupper løser I virke­lige virksomheders udfordringer ved at analysere problemer og udvikle kreative, fagligt funderede løsninger. Undervejs opnår du en dybere forståelse af erhvervslivet og lærer at samarbejde, tænke nyt og omsætte viden til handling.
Studieture
Vi er vilde med studieture, hvor faglighed og oplevelser går hånd i hånd. Nogle ture varer kun en dag, andre strækker sig over flere uger – men hver gang rykker vi ud af klasselokalet og ind i den virkelige verden. Her oplever du både kultur, erhvervsliv og fællesskab på en helt ny måde. Hvilke destinationer, der er i spil, kan variere fra år til år, ligesom dit valg af studieretning også kan have indflydelse på mulighederne.
Erasmus+: 3 uger i Spanien
Drømmer du om at opleve Spanien på en helt særlig måde? Med Erasmus+ kan du tage på et 3-ugers praktik- og sprogophold i den historiske by Córdoba – en by fuld af kultur, charme og smukke omgivelser. Her får du en unik mulighed for at kombinere teori og praksis: Du arbejder i en lokal virksomhed, hvor får indblik i spansk erhvervsliv, samtidig med at du forbedrer dit spanske sprog gennem undervisning. Et Erasmus+-ophold er meget mere end en rejse – det er en oplevelse, der giver dig faglig udvikling samt styrker dine sproglige og personlige kompetencer.
OPU: Praktik i udlandet
Efter din studentereksamen kan du tage et års praktik i en virksomhed i udlandet. OPU-opholdet kan indgå som en del af en handels- eller kontoruddan­nelse, så du både får internationale erfaringer og bygger videre på dine faglige mål. Samtidig styrker du dit CV og får et værdifuldt forspring på arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. Gennem opholdet vil du blive udfordret både fagligt og personligt, samtidig med at dine sprogkom­petencer styrkes – og du får en oplevelse for livet!
Undervisningsplaner
Studieplaner for skoleåret 2024-2025

Link til studieplanerne på Morsø handelsgymnasium

For at komme ind til beskrivelserne skal du angive koden 1655

Muligheder med en HHX
Med en HHX får du adgang til knap 145 videregående uddannelser – fra universiteter til professionshøjskoler og erhvervsakademier. Mulighederne er mange, men det afgørende er, hvad du drømmer om. HHX giver dig adgang til videreuddannelser inden for jura, økonomi, kommunikation og sprog – og karriereveje fra advokat, lærer, politibetjent og revisor til journalist, økonomidirektør, jordmoder og ejendomsmægler – måske endda en karriere som iværksætter. Én ting er sikkert: Med en HHX får du et stærkt springbræt til fremtiden.

Studiemiljø

En uge på HHX uddannelse

Din studietid handler ikke kun om bøger og karakterer – men også om fællesskab og sjove oplevelser.

På Morsø Handelsgymnasium kan du glæde dig til traditionsrige aktiviteter som den årlige skovdag, fredagscaféer, elevfester, juleturnering, gallafest og – ikke mindst – den legendariske DragebådsRegatta. Med et aktivt festudvalg og et engageret elevråd er du som elev med til at præge, hvad der sker.

Følg Morsø Handelsgymnasium på SoMe

Mulighed for at booke en personlig rundvisning eller samtale

Kom og oplev skolen – book din rundvisning hér

Nice to know

Praktisk info

Studie- og ordensregler
Mors-Thy Håndbold Akademi

Håndbold og HHX – to mål på én gang. Morsø Handelsgymnasium giver dig mulighed for at kombinere din passion for håndbold med en ung­domsuddannelse. På Mors-Thy Håndbold Akademi bliver du en del af et stærkt håndboldmiljø med an­dre unge, der deler din interesse. Her møder du sam­tidig dygtige trænere og fagfolk, som sikrer både din sportslige og faglige udvikling. Akademiet er for dig, der vil tage håndbolden til næste niveau – måske endda gå efter en profes­sionel karriere – samtidig med at du får en solid uddannelse og bliver en del af et stærkt fællesskab med masser af sociale aktiviteter. Du kan blive en del af Mors-Thy Håndbold Akademi ved at bo på akademiet, men du kan også bo hjemme. Vil du vide mere så kontakt idrætskoordinator og mentor: Elsebeth Overgaard, tlf. 3010 6596, mail: eo@eucnordvest.dk.

Læs mere om Mors-Thy Håndbold Akademi her.

Brobygning
Når du er i brobygning på HHX, får du et godt indblik i, hvordan det er at være elev på handelsgymnasiet. Du hører om hverdagen på skolen og får et indtryk af vores studiemiljø med fx studierejser, virksomhedsbesøg, lektiecafé, elevråd, sportsarrangementer, fredagscaféer og fester.

Det vigtigste er dog, at du får en introduktion til vores fag – mange af dem vil sikkert være helt nye for dig. Du stifter bl.a. bekendtskab med fag som jura, økonomi og afsætning og får lov til at se, hvordan vi arbejder med virkelige problemstillinger i undervisningen.

I 8. klasse er brobygningen især elevstyret, så du får rig mulighed for at høre direkte fra vores elever, hvordan de oplever fagene, uddannelsen og livet på skolen.

I brobygningsforløbet for 9. og 10. klasse graver vi et spadestik dybere og præsenterer dig for en bredere palet af vores fag. Her får du en mere detaljeret indsigt i de enkelte fag og mulighed for selv at prøve kræfter med dem i praksis.

Elevrådet – din stemme på skolen
Som elev på EUC Nordvest har du mulighed for at få indflydelse på din skole gennem elevrådsarbejdet.
Hver afdeling har sit eget elevråd, hvor elever og ledelse sammen arbejder med trivsel, skolemiljø og gode idéer til hverdagen.

Fra de lokale elevråd vælges repræsentanter til Hovedelevrådet, hvor alle afdelinger mødes sammen med skolens ledelse – heriblandt direktøren – for at drøfte større emner på tværs af hele skolen.

Elevrådene er din vej til at blive hørt og være med til at gøre en forskel for både dig selv og dine medstuderende.

Lektiehjælp
Du kan altid få støtte til lektier, opgaver og afleveringer, så du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt. Nogle af EUC Nordvests afdelinger har faste lektiecaféer, mens andre tilbyder individuel lektiehjælp i specifikke fag.

Har du brug for lektiehjælp eller vil du vide mere? Tal med din underviser – så finder I sammen en løsning, der passer til dig.

Studiekort
Som elev på en ungdomsuddannelse hos os har du mulighed for at få et digitalt studiekort i Studica-appen.

Med studiekortet kan du få rabat mange steder – både i lokalområdet og i resten af landet.
Det er ikke alle butikker, caféer eller seværdigheder, der skilter med studierabat, så husk altid at spørge, om der er studierabat, inden du betaler.

Ungdomskort (gratis transport)

Som elev på en ungdomsuddannelse kan du søge om et Ungdomskort, der giver dig gratis transport mellem din bopæl og dit uddannelsessted.

Med kortet kan du desuden rejse frit i den takstzone, du bor i.
Husk at søge i god tid, inden du starter på din uddannelse.

Du kan læse mere og bestille kortet på ungdomskort.dk.

Studievejledning – din støtte gennem studietiden

Undervejs i gymnasiet kan der opstå spørgsmål, udfordringer eller tvivl – både om fag, trivsel og fremtidsplaner. Studievejlederne er her for at hjælpe dig med at finde retning og balance, så du kan få mest muligt ud af din uddannelse.

Du kan tage fat i studievejledningen, hvis du fx:

  • Har brug for sparring om faglige udfordringer eller fravær
  • Overvejer ændringer i dit uddannelsesforløb
  • Gerne vil have hjælp til at planlægge tiden bedre
  • Har personlige bekymringer, der påvirker skolen
  • Vil tale om dine muligheder efter gymnasiet

Vores studievejledere har naturligvis tavshedspligt.

Din studievejleder på Morsø Handelsgymnasium
På HHX i Nykøbing er det Tina Abildgaard, der er din studievejleder. Du finder Tina på studievejlederkontoret i lokale 310. Du kan også kontakte hende via Studica for Teams eller ringe direkte på telefon 3010 6502.

Studievalg Danmark
I løbet af din gymnasietid vil du også møde Studievalg Danmark, som hjælper med vejledning om videregående uddannelser og karrierevalg.

På Morsø Handelsgymnasium er det Ditte Heiden Pedersen fra Studievalg Danmark – Center Nordjylland, du møder. Ditte holder oplæg på skolen om uddannelsessystemet, ansøgning og optagelse – og du kan altid booke en personlig samtale, hvis du vil tale om dine planer, spørgsmål eller tvivl om fremtiden.

Du kan booke en tid hos Ditte her: Book.studievalg.dk

Læsevejledning og pædagogisk støtte
På EUC Nordvest skal alle elever – uanset forudsætninger – have mulighed for at lykkes. Derfor tilbyder vi målrettet støtte til dig, der har brug for lidt ekstra hjælp til at komme godt gennem din uddannelse.

Hvis du i forbindelse med optagelsen har oplyst, at du er ordblind eller har en diagnose, der kræver særlig hensyntagen, indkalder vi dig til en samtale, så vi kan få søgt relevant støtte hjem allerede inden skolestart. Du kan også blive tilbudt undervisning i brugen af hjælpemidler i sommerferien, så du er klar fra første dag.

Alle elever gennemfører en sprogscreening inden for de første to uger på skolen. Viser den tegn på udfordringer, laver vi en opfølgende ordblindetest, så vi hurtigt kan sætte den rigtige indsats i gang – uanset om du har en dokumenteret diagnose eller ej.

Vores læsevejledere kan hjælpe med støtte til fx:

  • ordblindhed, talblindhed, ADHD og autisme
  • sprog- og talscreening
  • ordblindetest og læse-/skrivekurser
  • ansøgning og vejledning i brug af IT-hjælpemidler
  • ansøgning og afvikling af Specialpædagogisk Støtte (SPS)
  • vejledning i studieteknik og deltagelse i lektiecafé

Kort sagt: Vi hjælper dig med at finde de redskaber og den støtte, du har brug for – så du får de bedste muligheder for at lykkes med din uddannelse.

Er du i tvivl om noget – eller har du brug for hjælp – så tag fat i vores læsevejleder:

Bente Lykke
bly@eucnordvest.dk

Ved du endnu ikke, hvad du vil være?

Vi hjælper dig med at finde retningen.

Uddannelsessteder

Nykøbing Mors

Nordic Food College

Ernæringsassistent ∙ Gourmetslagter ∙ Bager og konditor ∙ Tjener ∙ Gastronom ∙ Landmand ∙ Anlægsgartner
Læs mere
Thisted

Auto

Personvognsmekaniker ∙ Lastvognsmekaniker ∙ Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen ∙ Bådmekaniker
Læs mere